
SPROGAKTIVITETER
Dansk-tysk Lærerkonference 12.11.2026
Fra tavshed til sprogmod / Vom Schweigen zum Sprachmut
Den dansk-tyske lærerkonference finder sted den 12. november 2026 fra kl. 9-15 på Folkehjem i Aabenraa. Konferencen henvender sig til danske tysklærere og tyske dansklærere samt lærerstuderende. Lærere fra andre fagområder er også hjertelig velkomne. Danske og tyske sprogkundskaber er dog en forudsætning, idet oplæggene vil være på både dansk og tysk.
Årets konference har titlen „Fra tavshed til sprogmod / Vom Schweigen zum Sprachmut“ og afholdes i samarbejde mellem Regionskontoret for Region Sønderjylland–Schleswig, UC SYD, Grenzgenial.dk og IQSH. Konferencens hovedtema er overgangen fra tilbageholdenhed til aktiv sproglig deltagelse.
Ud over tre praksisorienterede workshops målrettet de tre aldersgrupper – indskoling, mellemtrin/udskoling og gymnasiet – byder konferencen igen i år på to indledende oplæg fra henholdsvis dansk og tysk side. Det ene fokuserer på motivation og flersprogethed, hvor der sættes fokus på en kombination af forskningsbaseret viden om motivation og sproglig identitet samt praksiseksempler i form af undervisningsaktiviteter og cases. Det andet på besøg og møder over grænsen – sprogmod i praksis, som omhandler udviklede materialer og erfaringer
fra dansk-tyske skolebesøg og ture til nabolandet.
Konferencen afsluttes med en fælles opsamling og aktuelle informationer om nye tilbud og projekter. Undervejs er der god tid til dialog, netværk og inspiration fra kolleger på tværs af grænsen.
OBS: Deltagerbetaling på 150,- DKK.
IQSH betaler for lærere fra Schleswig-Holstein, der tilmelder sig over IQSH.
Studerende på SU eller BAföG fra regionens videregåendebuddannelser kan deltage gratis men skal tilmelde sig. Der vil kun være et begrænset antal pladser til studerende.
Tilmelding
Lærere nord for grænsen tilmelder sig ved Center for Undervisningsmidler i Haderslev https://www.ucsyd.dk/cfu vælg ”CFU Kurser og arrangementer”, derefter “Vores samarbejdspartnere udbyder”.
Lærere fra skoler syd for grænsen tilmelder sig gennem IQSH under formix https://formix.info/DAE under DAE0107.
Region Sønderjylland-Schleswig: Regionskontor og Infocenter
Lyren 1, 6330 Pattburg
+45 74 67 05 01
+45 74 67 05 21
kulturregion@region.dk
www.region.de
Region Sønderjylland-Schleswig: Regionskontor og Infocenter
Region Sønderjylland-Schleswig blev grundlagt i 1997 af tyske og danske partnere med henblik på at fremme samarbejdet og udviklingen i regionen. Geografisk set ligger Region Sønderjylland-Schleswig i den nordligste del af Tyskland og den sydligste del af Danmark og udgør dermed porten mellem Nord- og centraleuropa. Her bor omkring 700.000 indbyggere – 450.000 på den tyske side og 250.000 på den danske side.
Flere sprogaktiviteter

Sprogaktiviteter
i den dansk-tyske grænseregion
































