
UNDERVISNINGSTILBUD
Emil Noldes magiske farver
Forløbet er beregnet til elever fra 1. til 7. klasse med emnet kunst, kultur, kreativitet og farver.
Målgruppe: 1. til 7. klasse
Forløb: Projektet i forbindelse med Interregprojektet KursKultur 2.0 skal bidrage til en øget interesse for den fælles kulturarv i grænselandet og nabolandets kultur og historie.
Indhold:
Forløbet foregår i Emil Noldes hus, have og malerskole. Eleverne kigger på billederne i dialog med formidler og lærer. Eleverne får udleveret en tegneplade, med A 4 papir og blyant. De tegner efter et billede eller det de finder interessant i billederne blandet med deres egen fantasi. De får tid til at tegne i stilhed. Bagefter snakker vi om fantasi og farver, ud fra det de har tegnet. Hvad sker der i billedet med farverne, hvad vil Emil Nolde fortælle med dette billede, hvorfor maler Emil Nolde med stærke farver. Hvilken farve er din yndlings farve, hvad gør farver ved dig? Vi går igennem blomsterhaven og snakker om initialerne for Ada og Emil, og deres gravsted i haven. Vi går videre til malerskolen, hvor materialerne står klar til at brug. Herefter tegner eleverne deres skitse over på kinapapir med pensel og blæk og maler dem med flydende akvarel- eller tempera farver. Som afslutning hænger vi billederne op og gennemgår værkerne. Formidlingsforløbet udbydes til både tyske- og danske skoleklasser. Skoleklasserne aftaler besøget direkte med museet. Eleverne mødes igennem en kreativ workshop, hvor sanserne kan snakke sammen på tværs af kulturelle forskelle og sproglige udfordringer. |

Downloads
Region Sønderjylland-Schleswig: Regionskontor og Infocenter
Lyren 1, 6330 Pattburg
+45 74 67 05 01
+45 74 67 05 21
kulturregion@region.dk
www.region.de
Region Sønderjylland-Schleswig: Regionskontor og Infocenter
Region Sønderjylland-Schleswig blev grundlagt i 1997 af tyske og danske partnere med henblik på at fremme samarbejdet og udviklingen i regionen. Geografisk set ligger Region Sønderjylland-Schleswig i den nordligste del af Tyskland og den sydligste del af Danmark og udgør dermed porten mellem Nord- og centraleuropa. Her bor omkring 700.000 indbyggere – 450.000 på den tyske side og 250.000 på den danske side.
Lignende
Undervisningstilbud

Undervisningstilbud
til dine elever